You are here:  / Filmnyt / Adler-Olsen´s Fasandræberne

Adler-Olsen´s Fasandræberne

De fleste danskere kender allerede til Jussi Adler-Olsen i forvejen, da han på få år har skrevet en lang række bestsellere om Afdeling Q, som man nu også kan nyde i biograferne, da bøgerne er ved at blive filmatiseret. I øjeblikket er man i gang med filmatiseringen af tredje bog i serien ”Flaskepost fra P., og både den første i serien ”Kvinden i buret” samt nr. 2 ”Fasandræberne” blev begge set af mere end 700.000 biografgæster, så succesen er stor både som bog og som film, og forventningerne er derfor tårnhøje over den tredje film i rækken. Her kommer der en anmeldelse af ”Fasandræberne”, som netop nu kan ses online på Blockbuster.

 

Historiens miljø og omgivelser

Alle Jussi Adler-Olsen´s romaner om Afdeling Q handler om persongalleriet omkring Politigården i København, hvor politichefen har problemer med at placere den oprørske, fordrukne kværulant Carl Mørck, som desuden er en meget dygtig politimand, når han gider lave noget. Hans indsats er nemlig demoraliserende for de øvrige kollegaer på Politigården, så derfor er det en god løsning at oprette en speciel Afdeling Q for gamle uløste politiopgaver, som Carl Mørck alene kan tage sig af.

Han deporteres dermed til en mørk ubrugt kælder dybt under politigården, og alle er glade, selvom man ikke regner med, der kommer nogle brugbare resultater ud af Carl Mørcks arbejde. Imidlertid får han løst den ene svære politiopgave efter den anden, så Carl Mørck får efterhånden tildelt både en fuldtidsmedhjælper, bil, sekretær samt et stort budget til at styre Afdeling Q. I filmene medvirker en række kendte skuespillere, og hovedrollerne besættes af Nikolaj Lie Kaas (Mørck), Fares Fares (medhjælperen Assad) samt Johanne Louise Schmidt som sekretæren Rosa.

 

Handlingen i Fasandræberne

I den første film fandt Carl Mørck en kvinde indespærret i et bur, og i Fasandræberne er den romantiske hævn benzinen i jagten på forbrydelsens element. Den anden film er generelt noget bedre end den første, idet filmen er mere raffineret og rummer et velgennemtænkt plot. Da Afdeling Q især beskæftiger sig med gamle uløste kriminalopgaver, så skal afdelingen også lytte til en mand, der gerne vil have hjælp til opklaring af en 20 år gammel sag med denne mands brutalt skændede og myrdede tvillingebørn.

Sagen syltes umiddelbart, men Carl Mørck må snart genåbne den, da manden umiddelbart efter besøget begår selvmord. Visse spor fører politiet til en fornem kostskole for rige børn fra overklassen af finansfyrster i toppen af det danske samfund. Tilsyneladende har ukendte personer gjort meget for at skjule fortidens synder i kostskolelivet, og det eneste tilbageværende vidne er den hæmningsløse, smukke og arrogante Kimmie, der blot er umulig at lokalisere. Hun er nemlig efterstræbt af både skurkene samt politiet, da hun har en nøglerolle i sagen, så det er et kapløb med tiden. Filmen rummer masser af spænding og action, som en god thriller består af, og filmen er bedre end forgængeren, så hvis man kunne lide den, så vil man elske denne film om Fasandræberne.

Mikkel Nørgaard har instrueret Fasandræberne, og det er lykkedes godt for ham at følge bogens manuskript, og filmen er både stilsikker og smidig i sin instruktion, og det skyldes fortrinsvist et større budget samt mere forberedelsestid til at skabe en god film. Man oplever flashback klip fra fortiden på kostskolen, hvor der foregik mange grumme og grusomme ting, og i nutiden følger man et fagligt og forensisk politiarbejde i topklasse. De aristokratiske skurke i fortællingen spilles formidabelt af Pilou Asbæk og David Dencik. Hvis man elsker en god spændingshistorie, så vil man kunne finder god underholdningsværdi i thrilleren Fasandræberne, der varmt kan anbefales.

Billede: Das blaue Sofa