You are here:  / Filmnyt / The Kingsman 2 kommer i 2017

The Kingsman 2 kommer i 2017

Har du endnu ikke fået set actionkomedien ”The Kingsman – The Secret Service”, med Colin Firth, Taron Egerton og Samuel L. Jackson i hovedrollerne er du i den grad gået glip af et godt grin. Det er bestemt ikke altid, at en actionkomedie kan slippe godt afsted med at blande de to genrer, men det har The Kingsman formået.

Og der er gode nyheder til de af jer der har set 1’eren, for der er nemlig lige blevet fastlagt en premieredato for dens opfølger; den 16. Juni 2017 i USA. I 2’eren er Eggsy færdiguddannet som agent, og det kan uden tvivl bringe nogle spændende, og ikke mindst nervepirrende, situationer med sig.

Ja der er jo ganske vist lang tid til sommeren 2017, men vi glæder os allerede til en tur i agent-universet igen. Indtil vi ved mere kan du lige tage et kig på traileren til den første Kingsman-film herunder:

Billede: Gage Skidmore