Guide: 3 serier du skal streame
Kan du godt lide at se serier, når madpakkerne er smurt og taskerne pakket? Men er du løbet tør for serier at se? Bare rolig. Du er havnet det helt rette sted. For vi giver dig her tre bud på, hvilke serier du bør streame.
Suits
Hvis ikke du har hørt om TV-serien Suits før, så er det på tide, at du går i gang med at streame den. Den nye TV-serie handler om det hektiske og konkurrenceprægede liv i et stort advokatfirma på Manhattan.
Her har den succesfulde advokat, Harvet Specter, taget en risikabel beslutning om at ansætte den demotiverede Mike Ross som sin assistent. Der er bare det, at han ikke har læst jura. Så hvordan skal det mon gå?
Det viser sig dog at han alligevel er lidt af et juridisk vidunder. Det knytter dem sammen samtidig med, at de er nødt til at holde på facaden.
The Handmaid’s tale
Hvis du ikke er sart og godt kan tåle at se serier, der foregår i et dystopisk samfund, så er denne serie din nye favorit! Dramaserien er baseret på den prisvindende bestsellerroman af Margaret Atwood, der handler om livet i det totalitære samfund, Gilead. Det var førhen en del af USA.
Gilead har udfordringer med miljøkatastrofer og et hastigt faldende fødselstal, som håndteres og regeres af et fundamentalistisk regime, der behandler kvinder som statens ejendom.
I serien følger man tjenerinden Offred, som forsøger at gøre op med kvindesynet og det totalitære samfund, da hun er en ud af mange, der har mistet sin datter. Men det er ikke uden konsekvenser.
Outlander
En lidt mere rolig og historisk serie er Outlander. Den tager udgangspunkt i Claire Randall, som genforenes med sin mand efter anden verdenskrig. De tager på bryllupsrejse, hvor hun går gennem en af de mange stencirkler, der er spredt udover Skotland.
Hun vågner forskrækket op i år 1743, hvor Skotland er splittet af krig og de lovløse klaner fra højlandet. Claire bliver kastet ind i intriger og anklages for at være britisk spion. Hun tvinges til at gifte sig med Jamie, som hun løbende begynder at forelske sig i. Det splitter hende i sin loyalitet mod to mænd i forskellige tidsperioder.